Glæde og begejstring bygger på tryghed
I 1963 startede civilingeniør Mogens Clorius byggefirmaet Trelleborg Typehuse, og Trelleborgs drift har indtil for nylig været varetaget af brødrene Mogens og Per Clorius. Trelleborgs daglige drift varetages i dag af de tidligere indehavers sønner Casper Clorius og Christian Clorius, der begge er civilingeniører med specialer i hhv. lavenergihuse, bygningsfysik og bærende trækonstruktioner.
Gennem de sidste 50 år har Trelleborg bygget omkring 7.000 huse til familier overalt i Danmark, og vi har derved opnået en betydelig erfaring i alle byggeriets faser. Da Trelleborg er et af de mest solvente firmaer i typehusbranchen, kan vi ikke alene tilbyde byggerier af særdeles høj kvalitet, men også en høj grad af økonomisk tryghed under byggeriet.